
Bæredygtighed hos Brede Høker
– Fordi omtanke smager bedre
Hos Brede Høker tror vi på, at små skridt gør en forskel.
Vi ligger midt i naturen, omgivet af skov, vand og historie og det forpligter. Derfor gør vi os umage for at tænke grønt i alt fra indkøb og menuvalg til emballage og affaldssortering.
Vi gør det så bæredygtigt som muligt:
• Vi undgår engangsemballage, hvor vi kan – og bruger kun genanvendelige løsninger, når det ikke kan undgås.
• Vi sorterer vores affald for at sikre, at mest muligt kan genbruges.
• Vi undgår buffeter og arbejder i stedet med faste menuer, så vi ikke laver mere mad end nødvendigt.
• Vi planlægger nøje efter gæstetal, så vi køber ind med omtanke og undgår spild.
• Vi sammensætter vores retter efter sæsonens råvarer – det er bedst for både smagen og klimaet.
• Vi bruger så vidt muligt økologiske råvarer – vores æg er altid øko og fritgående, og vores fisk kommer fra Fiskerikajen, der støtter skånsomt kystfiskeri.
• Al kaffe og chokolade er Fairtrade, og vores rengøring sker med Svanemærkede produkter.
• Vi tilbyder masser af grønne og vegetariske alternativer – og tilpasser gerne menuer til både smag og samvittighed.
• Vi opfordrer vores personale til at tage cykel eller offentlig transport – også som en del af vores fællesskabstanke.
Mad med respekt for naturen
I køkkenet tager vi udgangspunkt i naturens egne råvarer og rytmer. Vi lader årstidernes skiften bestemme menuen og bruger det, der smager bedst lige nu. Vi tror på, at ærlighed i råvarer og madlavning skaber det bedste resultat – både for ganen og for verden omkring os.



